Maltas golfbane, Royal Malta Golf Club, blev stiftet af den engelske hær i 1888, så de engelske gentlemen havde et sted at spille golf. Den lille golfbane har stadig en helt særlig stemning af svunden britisk storhed og kolonitid.
Maltas golfbane er ikke så stor, og den er lidt speciel, blandt andet er der fire huller, der krydser hinanden. Royal Malta Golf Club er en par 68 bane med flere plateau greens.
Royal Malta Golf Club ligger i Marsa 2 km fra hovedstaden Valletta og er en del af en større sportsklub med blandt andet tennis og cricket. Området ved golfbanen og sportsklubben byder på en storslået udsigt.
Man kan leje køller på golfbanen eller selv medbringe – husk at bestille ekstra baggagevægt i flyet i god tid.
Se alle aktiviteter på Malta | Maltas natur og strande | Temarejser på Malta
Links til eksterne sider:
Royal Malta Golf Club