Her køber malteserne ind af frisk fisk, frugt og grønt i de kulørte boder. Tag bussen eller en af rejseselskabets udflugter til markedet.
Farverige frugter, solmodne tomater, sælsomme grøntsager og bunkevis af friskfangede fisk er at finde i boderne på det store søndagsmarked i Marsaxlokk. Her handler maltesiske husmødre ind side om side med turisterne. På markedet sælges også tøj, sko og souvenirs.
Markedet ligger idyllisk på havnen med pastelfarvede huse på den ene side, og de kulørte luzzubåde vuggende i vandet på den anden side.
Størstedelen af al fisk på Malta bliver landet i Marsaxlokk, der også er kendt for sine gode fiskerestauranter.
Man kan tage bus til Marsaxlokk eller tage med på rejseselskabets udflugt til markedet.
Gastronomi og shopping på Malta | Byer og områder på Malta