Bestil pakkerejser
Ingen ledige afgange Luk vinduet
Datoen er blevet ændret til den første ledige dato Luk vinduet
Kampagnekode:
bolig 1
Antal voksne
Antal børn

Alder Barn 1:  år
Alder Barn 2:  år
Alder Barn 3:  år
Alder Barn 4:  år
Udfyld alder på børn Luk vinduet

Oplev Maltas nabø Gozo

En perle for sig - kun et stenkast til havet

På Gozo er der altid kun et stenkast til havet og det lave indbyggertal bevirker, at der altid er en rolig og behagelig atmosfære på øen.

Det lille ø-rige Malta er spækket med gode oplevelser, men et besøg på Maltas nabo-ø Goze er et must. Her en mini-guide til, hvad du skal opleve, og hvor du skal bo.

Hoteller og ”farmhouse” på Gozo

Gozo tilbyder traditionelle hoteller, men er mest kendt for deres farmhouses”. De fleste farmhouses har egen pool og de besidder hver deres charme. De er beliggende i de små landsbyer, så man rigtig får en følelse af at være sammen med de lokale.

Se vores hoteller på Malta og Gozo her

Farmhouse Berqieqa

Aktiv ferie på Gozo

For de aktive, tilbyder Gozo uendelige muligheder både på land og i vandet. Øens terræn er ideel til vandreture, cykling, klatring og i havet er der rig mulighed for at sejle, windsurfe, snorkle, sejle i kajak, fiske og dykke. Det tager blot 25 min. med færgen fra Malta til Gozo.

Shopping

Gozo er specielt eksperter i strikvarer. Flere steder på øen ligger større eller mindre butikker, som tilbyder bl.a. hjemmestrikkede trøjer i uld til overkommelige priser. Kniplinger, duge, filigran-smykker og kulinariske specialiteter, såsom kapers, olivenolie m.m. udbydes i alle byer.

Gastronomi og shopping på Malta

Victoria med den smukke kupelløse kirke

De lokale indbyggere kalder stadig Victoria ved det arabiske navn, Rabat, selv om byen blev omdøbt i 1897 i anledning af Dronning Victorias 60 års regeringsjubilæum. Victorias smukke bygninger i gyldne kalksten giver skygge til de små hyggelige snørklede gader, hvor du finder alt fra friske råvarer, oste, vine, antikviteter, strikkevarer m.m. Følg med i øboernes handlen, når den største markedsplads, It-Tokk, dagligt er åben. På Festa-dage summer byen af aktiviteter, lige fra opera til hestevæddeløb i gaderne. Det fantastiske Citadel, som ligger i udkanten af Victoria, blev bygget som forsvar mod tyrkere og sørøvere. Efter flere overfald i 1500-tallet med plyndringer og tilfangetagelse til slaveri af flere tusinde indbyggere påbegyndtes opførelsen af fæstningsværket. Senere blev det forstærket af Johanitterridderne og indbyggerne overnattede indenfor murerne. En del bygninger blev ødelagt af et jordskælv i 1693 men den dag i dag er værket imponerende. Besøg også den kuppelløse kirke, som grundet pengemangel har fået påmalet en kuppel i trompe l’oeil i loftet.

Qala

Byens navn er både arabisk og maltesisk og betyder beskyttet havn eller bugt. De første mennesker, der kom til Gozo levede i huler og grotter i området omkring Qala pga. den frugtbare jord. Måske har der også været et tempel i nærheden, men det er kun enkelte sten og potteskår, der indikerer dette. Ca. 1,5 km fra Qala ligger et lille ”undfangelseskapel”, som igennem århundreder har været mål for pilgrimme. I dag bruger mange mødre stedet til at bede for deres syge børn. Kystlinen omkring Qala er domineret af klipper og med fantastiske udsigter til naboøerne Malta og Comino. Der kan bydes på historiske steder i nærheden med feks. saltbassiner, hjulspor og en gammel vindmølle.

Sannat - den højtbeliggende landsby

Engang var Sannat kendt for fremstilling af kniplinger og der er da også stadig flere af byens ældre, der mestrer dette håndarbejde. Landsbyen har Gozo’s højeste og lodrette klipper, som nogle steder er 130 meter høje. Disse stejle klipper var især vigtige under johannitterriddernes tid, da det var det perfekte yngle sted for deres mange jagtfalke. I dag er det ynglested for Kuhl Skråbe eller stormfugl, som nogle måske bedre kender den som. Klippeplatauet byder på flere arkæologiske fund. Deriblandt resterne af et forhistorisk tempel. Byens motto er ”Arbejde frem for alt!”

Templerne - generelt

Det menes, at de første folk, der kom til Malta, kom fra Sicilien og sejlede hertil i små fiskerbåde. De slog sig ned i de mange naturlige klippehuler, der stadig findes på øerne i dag. Dette folk byggede senere mere end 30 templer fordelt på Malta og Gozo. Templerne har flere fællestræk, men der ses dog en udvikling inden for de 1000 år tempeltiden varede.

Ggantija templerne

Disse templer ligger nær landsbyen Xaghra og er bygget omkring 3.600 f.kr. De regnes for at være verdens ældste fritstående monument (ca. 1.000 år ældre end pyramiderne og Stonhenge) og har en meget kompleks struktur for den periode. De store blokke vejer adskillige tons og er indtil flere meter høje. Ifølge overleveringen er de massive blokke til Ggantija (ordet betyder på maltesisk ”gigantisk” ), transporteret fra Ta´Cenc påden sydlige del af øen af en kvindelig kæmpe omkring 3600-3000 f.kr. Templerne blev udgravet i 1826, men blev først tilgængelig for offentligheden i 1920´erne.

Ta’ Pinu kirken

Den imponerende kirke ligger nær byen Gharb i et øde område. Oprindeligt lå et lille kapel fra 1575 på stedet. Efter en donation blev kapellet restaureret i 1611 og herefter opkaldt efter donatoren Ta’ Pinu. Det siges, at Karmela Grima, en ældre kvinde på vej hjem efter arbejde i marken i 1883, blev hidkaldt til kapellet af en stemme. Det var Jomfru Maria. Hurtigt spredtes rygtet om miraklet og pilgrimme valfartede til stedet. Bygning af den nuværende imponerende kirke blev påbegyndt i 1920 og blev ophøjet til basilika af pave Pius XI i 1935. En statue af Karmela Grima kan ses udenfor kirken.
Læs mere om kirkerne på Malta her

 

Vores rejser til Malta  |   Aktivferie Kajak på Gozo   |   Maltas seværdigheder